Bag om bæredygtighed

Livscyklusvurdering (LCA)

Et godt sted at starte, når man ønsker at bygge bæredygtigt, er livscyklus vurdering – også kaldet LCA (fra engelsk ‘Life-cycle assessment’).

Man kan bruge principperne i en LCA til at vurdere, hvilke materialer, der er mest bæredygtige. 

Man kan f.eks. vurdere et materiale ud fra nedenstående fem parametre:

 
Cirkulær Økonomi cirkel blå.png
 

1. Udvinding / Genvinding – og evt. bortskaffelse

Hvordan påvirker udvinding af råvarer til byggematerialet miljøet? er der tale om knappe ressourcer, hvor man skal begrænse brugen mest muligt? Kan man med fordel erstatte det aktuelle materiale med andre materialer? Hvordan påvirker bortskaffelse af byggematerialet miljøet? Hvordan kan vi planlægge, så vi fremmer genbrug og genvinding? Er det nødvendigt at bortskaffe materialet ved forbrænding eller deponi?

2. Produktion

Hvordan foregår fremstilling af byggematerialet? er det et byggemateriale, hvor forbrug af energi, vand og andre ressourcer er begrænset mest muligt og med så lav miljøbelastning, som muligt? Findes der alternative materialer med en samlet set bedre miljøprofil?

3. Transport

Hvor meget transport er der ved udvinding og produktion af byggematerialet, og fra leverandør til byggeplads? Kan transporten foregå mere miljøvenligt (f.eks. med skib i stedet for lastbil)? Overvej gerne transportforbrug i alle led af cirklen. Er der brugt / kan der vælges lokale materialer?

4. Byggeri

Hvordan bliver håndværkere og miljø belastet under byggeriet? Hvordan kan vi begrænse ulemper? Hvordan ser det ud med affaldshåndtering på byggepladsen? er der tænkt på at spare energi i alle led? Hvor meget transport har håndværkerne og kan dette begrænses?

5. Drift

Hvordan påvirker driften af huset miljøet? Kan vi projektere, så energiforbruget i drift bliver lavt? Hvordan kan vi undgå at bruge materialer, der giver afgasning af uønskede kemiske stoffer? Kan vi sikre et godt indeklima året rundt med en passende luftfugtighed (ca. 40-60%), uden at byggeriet er årsag til udledning af store mængde CO2 til klimaet? Hvordan kan vi sikre et fornuftigt og overkommeligt behov for vedligehold?

LCA Livscyklus Vurdering 2021.png
 

Eksempler på LCA

For nogle byggematerialer er der udarbejdet en egentlig LCA, som man kan studere og læse konklusionerne på. Når man sammenligner LCA vurderinger, skal man være obs på, at det kan være forskelligt, hvor mange faktorer, der er med. Det kan være ret kompliceret – men konklusionen på LCA’en vil typisk være en god rettesnor.

BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø har i 2014 lavet et beregningsværktøj for LCA og udviklet et forenklet katalog, hvor der kun indgår tre faktorer (Primærenergiforbrug, drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlaget). 

Kataloget bygger på analyser af flere hundrede bygningsdeles LCA-profiler. Her viste det sig, at resultaterne viste ’et signifikant statistisk forhold mellem de fleste kategorier for miljøpåvirkning og ressourceforbrug.’

 

Det betyder, at man kan bruge de simplificerede LCA-profiler som en rettesnor, selvom de kun indeholder disse tre kategorier. Det anses som en videnskabelig forsvarlig måde.

Livscyklusvurdering kan altså både bruges som en metode, hvor man selv overvejer de forskellige faser i livscyklus for forskellige materialer – og som et egentligt værktøj, hvor der laves beregninger ud fra de til data, der er til rådighed. Man skal være obs på, at sådanne beregninger altid baseres på en række forudsætninger, og at der kan ske ændringer over tid. 

Miljøvaredeklaration på byggevarer

For nogle byggevarer er der lavet en miljøvaredeklaration, også kaldet EPD (Environmental Product Declaration). Den dokumenterer byggevarers miljømæssige egenskaber og er udviklet i henhold til internationale standarder (EN 15804 og ISO 14025). EPD’er kan også indgå som data i livscyklusvurderinger.

CINARK – Center for Industriel Arkitektur har udviklet et simpelt LCA værktøj i form af byggeriets materialepyramide, baseret på EPD og LCA.