Teknisk fokus

Naturlig ventilation

Der vil altid være behov for et vist luftskifte for at skabe et godt indeklima i en bygning. Bygningens behov for ventilation afhænger eksempelvis af: 

  • Bygningens arkitektur og materialevalg.

  • Indhold af skadelige stoffer i indeklimaet fra printere, kemikalier, duftstoffer, afgasning fra byggematerialer og møbler og fra madlavning.

  • Mængden af fugt i rummet.

  • Balancen mellem ilt og CO₂.

 

Ventilation af bygninger i Danmark foregår i stigende grad med mekaniske ventilationssystemer, der bruger en hel del el. Nyere ventilationssystemer er ofte kombineret med varmegenvinding, hvorved der spares energi. 

Samlet set bruger sådanne systemer mange ressourcer dels til el, dels til materialeforbrug. Hertil kommer, at der er et effektivitetstab på de gode anlæg på ca. 20% - på nogle anlæg kan tabet være meget større.

For at fremme bæredygtigt, energi- og indeklimabevidst byggeri er naturlig ventilation derfor et centralt emne. Ved at anvende naturlig ventilation fremfor mekanisk ventilation sparer man strøm og samtidig kan man begrænse støj og omkostninger til materialer og vedligeholdelse.

Hvis man vælger at bruge det åndbare princip og bygge med diffusionsåbne konstruktioner, kan det samlede behov for luftskifte desuden mindskes.

Fugtmålinger i Det Åndbare Hus

Målinger fra Det Åndbare Hus viser, at huset via de diffusionsåbne konstruktionerne på en kølig dag kan diffundere 7-10 liter væske ud af bygningen. Målingerne er lavet mens luftfugtigheden blev holdt på 50 %, som er et passende niveau i en bolig.

I en diffusionsåben konstruktion vil fugtniveauet altså stabilisere sig under 50 % hvis beboerne tilfører 7 - 10 liter vand og der ikke ventileres i øvrigt.

En person afgiver 1-1,5 liter vand i døgnet i form af vanddamp. Hertil kommer fugt fra madlavning, bad, tørring af vasketøj, mv. Der kan altså opholde sig 3-4 personer i Det Åndbare Hus, uden at der er behov for ventilation, hvis man kun ser på behovet for at fjerne fugt fra indeklimaet. Det præcise behov for ventilation vil dog afhænge af, hvor meget fugt der kommer fra madlavning, bad, mv.  

Da der jo også er behov for ventilation af andre årsager end fugt, er der etableret ventilationsvinduer og ventilationsskorsten. Der ud over er manuel åbning af vinduer en mulighed for at sikre ventilation. Men samlet set vil behovet for ventilation være noget mindre i bygninger med diffusionsåbne konstruktioner.

Læs mere:

Hvad er naturlig ventilation?

Ved naturlig ventilation ledes frisk luft ind af vinduer, udluftningsventiler, spjæld mv. og den brugte luft suges ud via aftrækskanaler i vinduer og vægge, emhætte i køkkenet, samt evt. fra solskorsten eller andre metoder, se nedenfor. 

Man kan med fordel benytte den naturlige termiske opdrift, der får varm luft til at stige opad. Ved at benytte aftrækskanaler, der er placeret højt og f.eks. åbne de øverste vinduer, kan opdriften bidrage til et godt luftskifte.

Desuden er det en god idé at lufte ud manuelt. I den kolde periode luftes ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter, hvor man laver gennemtræk. Herved sker der et varmetab. Man kan reducere dette ved at forvarme luften f.eks. gennem jord eller via ventilationsvinduer.

I den varme periode er det god løsning at åbne et vindue på skyggesiden af huset og samtidig åbne et tagvindue eller et vindue der sidder højt. Derved sikrer simpel opdrift en god ventilation.

 

Man kan desuden øge luftskiftet vha. en række metoder til at øge naturlig ventilation, f.eks.: 

Ventilationsvinduer

Der findes flere udgaver af ventilationsvinduer, hvor luften forvarmes på vej ind i bygningen. Se mere her.

Vindturbiner 

Man kan montere en aerodynamisk udformet vindturbine på toppen af en ventilationsskorsten, så den naturlige opdrift øges og luftnedfald hindres. Se eksempel nedenfor.

Solskorsten

Solskorstene er lodrette kanaler fra rummet til det fri, hvor solen opvarmer luften i skorstenens øverste del og dermed trækker luften opad, så det giver gode opdriftsforhold. Se eksempel nedenfor.

Ventilationsvindue

Ventilationsvindue

Ventilationsskorsten

Ventilationsskorsten

Solskorsten

Solskorsten

En sol- og ventilationsskorsten af glas og ler

I Det Åndbare Hus er solskorstenen bygget uden om en muret skorsten, som går op igennem 1.sal fra etagedækket.

Under dækket er alle vægge i de centrale rum (toilet, teknikrum og køkken) muret op. Både væggene og skorstenen er muret op i komprimerede ubrændte lersten. Til ventilation af bad og køkken er der trukket fire rør – to til udluftning og to til at trække frisk luft ind igen. Luften vil blive opvarmet lidt på vej ind gennem skorstenen. 

På toppen af de 2 udluftningsrør er der monteret en opdriftsforstærker, som uden el kan øge suget ud af huset. 

På toppen af glasskorstenen sidder der et tagvindue, som kan åbnes med en fjernbetjening. Det kan trække meget luft ud, når det er for varmt. Samtidig giver det lys ned midt i rummet ligesom resten af solskorstenen på samme måde som og alligevel forskelligt fra et ovenlysvindue.

Mere viden:

Hvad er ventilation? Sergio Fox på Building Green 2014

Ventilationsvinduet af Horn Vinduer 

Ventilationsvinduet af Egen Vinding & Datter

 
Sol- og ventilationsskorsten set fra siden og fra oven.

Sol- og ventilationsskorsten set fra siden og fra oven.

Screenshot 2020-12-11 at 11.37.04.png