Byggematerialer

Træ

Træ er et af de mest bæredygtige byggematerialer, vi har. Træer optager CO₂ under væksten og omdanner det til ilt. Træ oplagrer CO₂ både under væksten og når vi bruger det til byggeri, møbler, mv. - man kan sige, at det kommer i CO₂ banken. Derved udledes der mindre CO₂ til klimaet og vi mindsker risiko for klimaforandringer.

Træ har altid været brugt i byggeri. I forhold til beklædning af moderne byggeri må vi skelne mellem det træ, som vi imprægnerer med giftige stoffer og træ, der er imprægneret fra naturens side.

Træ er et spændende materiale med mange muligheder. Der findes mange sorter og kvaliteter. Træ er et godt og holdbart byggemateriale. I moderne byggeri er træ ikke det mest almindelige materiale. Der bliver brugt store mængder af træ, der er imprægneret med giftige stoffer, som gør det problematisk ved bortskaffelse, og som afgiver giftige stoffer ved afgasning og udvaskning.

Råmateriale

Robinie/Akacie, Thuja og Eg er eksempler på sorter med højt indhold af selvimprægnerende stoffer. Robinie og eg er hårde træsorter og er dermed ekstra vandafvisende og slidstærke.

Douglas, lærk og gran er andre gode træsorter, som dog har et lidt mindre indhold af selvimprægnerende stoffer.

De kan alle vokse i Danmark, men importeres også ofte fra plantager i Østeuropa, og fra de andre skandinaviske lande.

I bæredygtigt byggeri undgår man ofte at bruge tropisk træ, da det jo kræver meget transport, men også fordi det kan være med til true biodiversitet og lokale folks muligheder. Hvis man alligevel vælger at bruge tropisk træ kan man gå efter træ, der er FSC-mærket.¹

En mulighed til udvendig beklædning eller f.eks. til terrassebrædder er at bruge varmebehandlet træ, f.eks. asketræ. Det kaldes også thermoask. Ved at opvarme træet til mellem 180 og 220° i en periode på op til 36 timer, kan man opnå en række egenskaber: træet vil optage mindre fugt og træets indhold af sukker bliver lavere. Derved bliver træet mindre modtageligt for svampe og råd. Thermoask har derfor en længere holdbarhed og har ikke behov for overfladebehandling eller anden vedligeholdelse. Man kan også varmebehandle andre træsorter.

¹ Forkortelsen FSC står for Forest Stewardship Council.

Fremstilling

Træet fældes og der fremstilles forskellige typer af udskæringer.

Kernen i træet er mere slidstærk og robust overfor svamp end splinten. Derfor kan der med fordel bruges kernetræ til vinduer, gulve og andre bygningsdele hvor lang holdbarhed er vigtig. Til gulve er det en fordel at træet ikke er for blødt. Gulve af hårdt træ som bøg, eg, ask er mere slidstærke end gulve af fyr og gran.

Anvendelse

Trækonstruktioner skal beskyttes med udhæng og sokkel, så der ikke er nogle dele af vandet der altid er vådt, men det kan nå at tørre mellem regnskyl mv. Ved at vælge den rigtige træsort til den enkelte opgave kan man udnytte træets kvaliteter mht. konstruktiv styrke, holdbarhed i f.t. udeklimaet og arkitektur. Se mere om konstruktiv træbeskyttelse her og om træsorter her.

Drift

Konstruktioner af træ med et højt niveau af selvimprægnering kan holde i mange år uden behandling. Flere træsorter kan holde i 50-100 år på facaden uden behandling. Holdbarheden af træ som tagløsning afhænger bl.a. af tagets hældning og valg af træsort. Med god vedligeholdelse ser man flere steder i Norden huse der er flere hundrede år gamle.

Hvis man overfladebehandler træ til udendørs brug med for eksempel trætjære eller linolie, forlænger man træets levetid. Hvis overfladebehandlingen indeholder pigment, beskytter det træet imod UV-stråling og forlænger holdbarheden yderligere. Træet skal være tørt ved behandlingen.

Bortskaffelse og genanvendelse

Træ kan ofte genanvendes direkte til andre formål. Alternativt kan det brændes og bruges til energi eller blot indgå som en naturlig del af naturens økosystem.

Da træ i vid udstrækning indgår de nationale energiplaner, kan det i nogle tilfælde være fint at anvende brugt træ i energisektoren, i stedet for at hente træflis i f.eks. Ukraine eller Canada. Træ der er forarbejdet meget og træ af høj kvalitet giver det god mening at bruge igen – mens forskallingsbrædder giver mindre mening af genanvende.

Fordele og ulemper

+

Fordele

Kommer træet fra bæredygtigt skovbrug eller plantager er det en naturlig og vedvarende ressource, som kræver et minimum af energi at producere. Hver kubikmeter træ, der erstatter et andet byggemateriale, mindsker CO₂ udslippet med 1,1 ton i gennemsnit.
Ved at bruge træ som byggemateriale lagres CO₂ i byggeriet, og dette forsinker effekten på drivhuseffekten. Der bliver bundet ca. 0,9 ton CO₂ i træet, så hver kubikmeter træ sparer atmosfæren for i alt 2 ton CO₂.
Ved bortskaffelse kan træ brændes og indgå som varmeenergikilde.
Træ kan have stor byggeteknisk fleksibilitet og giver gode muligheder for at tilpasse arkitektur og funktionen til omgivelserne.
Træ er diffusionsåbent og kan dermed bruges i en åndbar konstruktion.
Konstruktioner i træ er forholdsvis billigere end muret byggeri.
Træbyggeri kræver i visse tilfælde mindre af fundamenterne og kan dermed give yderligere besparelser på den samlede byggesum.

-

Ulemper

Der kan være udfordringer omkring brandforhold, særligt når flere boliger bygges sammen.
Træ er et meget ”levende” og kan give sig i konstruktionerne, særligt mens det er nyt, med revner og sprækker til følge.

Træer optager CO₂ under væksten og omdanner det til ilt. Træ oplagrer CO₂ både under væksten og når vi bruger det til byggeri. Derved udledes der mindre CO₂ til klimaet.

FSC certificeret træ er typisk et fornuftigt valg

FSC-mærket anvendes på produkter af træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn. FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, der har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer som BAT-kartellet og fra virksomheder verden over.   FSC har 10 grundprincipper, som alle FSC-certificeringer verden over bygger på. Når du køber et FSC-mærket produkt, ved du med andre ord, hvad du får - ligegyldigt om det er et produkt fra Danmark eller Bolivia. FSC er den eneste mærkningsordning inden for papir og træ, som på den måde har ét sæt regler, der gælder over hele verden.  

Imprægneret træ og miljø

Tidligere er imprægneringsmidler baseret på creosot, chrom, tributyltinnaphtenat, tributyltinoxid og arsen, blevet brugt i Danmark, men disse er i dag forbudt pga. deres skadelig effekter på miljøet. Det er dog stadig tilladt at importere og anvende træ imprægneret med disse stoffer – dog ikke arsen.

De midler, der er godkendt i Danmark i dag, er baseret på kobberforbindelser, borsyre og/eller visse organiske svampedræbende midler (fungicid) som aktivstoffer.

Træbranchen anbefaler, at man så vidt muligt bruger træ, der ikke er imprægneret. Hvis man alligevel vælger at bruge imprægneret træ, anbefaler de at kræve dokumentation for hvilke midler, der er anvendt til imprægnering, for at sikre, at der er tale om de mindst skadelige midler for miljø og sundhed.

Der findes både trykimprægneret og vakuum imprægneret træ. Imprægneringen sker ved forskellige metoder, hvor stoffer enten optages i træet via tryk eller vakuum. Der handler også om anvendelsen, idet vakuum-imprægneret træ ikke er egnet, hvis der er jordkontakt.