Lokal håndtering af spildevand

Pilerensningsanlæg

Pileanlæg virker ved at spildevand ledes til et område beplantet med piletræer. Når pilen vokser optager den næringsstofferne og fordamper vandet fra anlægget.

Anvendelse 

O, SO, (OP), (SOP) 

Pileanlæg med membran er, som det eneste spildevandsanlæg, helt lukket og har hverken udledning eller nedsivning. Pileanlæg med membran opfylder derfor alle renseklasser. Det kan således anvendes tæt på drikkevandsboringer og på steder, hvor der ikke er noget vandområde at udlede til. 

Pileanlæg uden membran opfylder ’kun’ renseklasse O og SO.  

Pileanlæg fylder en del. Til en husstand kræves op imod 200 m² piletræer. Anlægget skal være helt plant og vandret for at hindre tilløb af regnvand og afløb af spildevand. Anlægget skal desuden helst ligge i åbne områder med meget vind, for at sikre stor fordampning.   

 

Opbygning 

Ligesom de fleste anlæg, starter pileanlægget med en bundfældningstank. Her bundfældes faste dele af spildevandet. De flydende dele ledes til en pumpebrønd, hvorfra det pumpes videre til pileanlægget. Her fordeles spildevandet jævnt i hele anlægget via fordelerrør. Pilen anvender vand og næringsstoffer til at vokse og optager dermed spildevandet. Pilen skal høstes med jævne mellemrum og kan anvendes som f.eks. brændsel, flis eller til hegn. 

Den åbne variant af pileanlægget har ingen membran, men nedsiver i stedet en del af spildevandet.  

En ny variant af pileanlægget anvender en knivpumpe til at findele spildevandet, således at både den tykke og den flydende del kan pumpes ud til pilen. Her er således ingen samlebrønd og dette anlæg kræver derfor ikke jævnlig tømning. I selve bassinet skal der være plads til en del tørstof, som ophobes fra spildevandet med tiden. Tørstoffet vil efter mange år fylde anlægget og skal derefter opgraves. Det skal undersøges om affaldsstoffer fra spildevandet ophobes eller nedbrydes i anlægget. 

Drift

Driftsomkostninger til pileanlægget er begrænset til tømning af samletank og elforbrug til pumpe. I alt ca. 1000-1500 kr./år. Vælger man et anlæg uden samlebrønd, kan driftsomkostningerne begrænses til pumpens elforbrug, som ligger på omkring 200 kr./år. 

Til gengæld ligger der en opgave i at beskære pil. Pilen skal beskæres hver tredje eller fjerde år for at opretholde den høje vækst. Det gøres i turnus, så der f.eks. beskæres en tredjedel hvert år. I store anlæg, kan det løbe op i ca. 65 m² anlæg hvert år. Til gengæld har man så en masse pil, som man kan bruge til f.eks. flis, brænde eller hegn. 

Endelig bør fordelerrør spules med højest et par års mellemrum. 

Fordele og ulemper

 

+

Fordele

  • Overholder alle renseklasser (membranversionen)

  • Lav driftsomkostning

  • Ingen udledning (membranversionen)

  • Fremtidssikret mod ny regulering (membranversionen)

  • Spildevand genanvendes til pileproduktion

-

Ulemper

  • Stort arbejde at beskære pil

  • Stor anlægsomkostning

  • Meget pladskrævende

Bæredygtighed

I det lukkede anlæg er der ingen udledning og dermed ingen risiko for at forurene grundvand, jord eller vandområder.  

I det åbne anlæg er risikoen lille, idet de ikke må opføres steder hvor områderne er sårbare overfor fosfor. Der er dog en risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier i spildevandet nedsives til grundvandet (Danva, 2004). Omvendt bidrager nedsivningen til at indvundet grundvand recirkuleres til de reservoir, hvor det er hentet. 

 

Når pilen vokser, optager den næringsstoffer fra spildevandet. Piles kan høstes og bruges i haven som pil eller hegnsmateriale eller brændes som erstatning for andre energityper. Næringsstofferne fra spildevandet nyttiggøres derfor i stedet for at forurene eller blive kørt væk. Dette er i særlig grad gældende for anlæg uden bundfældningstank.